ØKOLOGISK BOMULD

Bomuld er en naturlig fiber, der kommer fra bomuldsplanten. Når du vælger produkter lavet af økologisk bomuld, sikrer du at bomulden dyrkes uden brug af skadelige kemikalier, syntetisk gødning og kemiske tilsætningsstoffer. Økologisk bomuld er dyrket med respekt for miljøet og de mennesker, der en del af dyrkningen og produktionen. Økologisk bomuld er et blødt materiale, som er dejligt at have tæt på huden: Bomuld holder huden kølig om sommeren og er isolerende om vinteren.

Vaskevejledning: Hos Yggdrasil Studios anbefaler vi, at du vasker dine bomuldsprodukter ved lav temperatur for at skåne miljøet. Det vil sige 30-40 grader. Vi anbefaler, at du undgår at bruge tørretumbler, både for at skåne produkterne og miljøet. Vi elsker at tørre vores tøj udendørs, da det giver en fantastisk frisk og dejlig fornemmelse og en duft, som er dejlig at få ind i garderoben. Vi vil dog gerne gøre opmærksom på, at bomulden sagtens kan tåle at blive tørretumblet i de tilfælde, hvor du finder det nødvendigt. Hvis du ønsker at stryge dit bomuldsprodukt, så kan du gøre det ved en relativt høj temperatur – dog max 200 grader.

BÆREDYGTIG MERINOULD

Merinould (Five Freedoms) er en naturlig fiber, der kommer fra fåre-racen merinofår. Uld har en masse dejlige egenskaber: Om vinteren holder ulden os varme og tørre, og om sommeren isolerer uld modvarmen udefra. Merinould er derfor et fantastisk materiale, der kan bruges året rundt. Vores uld er dejlig blød at have tæt mod huden og har en høj absorberingsevne, hvilket gør at selvom tøjet bliver fugtigt eller vådt holdes kroppen stadig lun og tør. Hos Yggdrasil Studios anbefaler vi, at du vasker dit uldtøj mindst muligt. Uld har naturlige selvrensende egenskaber, så hæng gerne dit uldprodukt ud til luftning – optimalt i let fugtigt vejr.

Vaskevejledning: Hvis du ønsker at vaske dit uldprodukt, så husk altid at anvende uldvaskemiddel og vask ikke på mere end 40 grader. Du skal gerne tørre dit uldprodukt liggende og undgå at hænge det på bøjle.